Her torsdag i uge 46 afholdte vi som vært Slagelse-Antvorskov et fællesmøde for Rotary klubberne i Slagelse kommune, hvor aftenens tema var Guvernør besøg / Mortens aften.

Vi sang: Regnvejrsdag i november
3 minutter: Jan Thanning 
 

Menu: Andebryst med brune kartofler, hjemmelavet rødkål, rødkålssalat med æbler og asier
Rødvinslotteri: Denne aften går pengene til Bonavista. Der var gaver fra SKEL.dk, VW og Intersport. De heldige vindere var FPP, Jan Thaning og Bjarne Nielsen.
Lotteriet indbragte 1806 kr.

 
 
Aftenens gæst Guvernør Peter Nøhr Andersen fik ordet og startede med at udtrykke glæde over, at så mange var mødt op.
Han præsenterede sig selv ved at fortælle, at han har været medlem af Stege Rotaryklub siden 1998, men interessen for Rotary startede allerede i 1980, hvor han var udvekslingsstudent i USA.
Han er gift med Janne, har 4 børn og er uddannet agronom. Har haft en landejendom (grise), som nu er generationsskiftet med en søn.

I invitationen til mødet har Guvernøren skrevet: 
Budskab fra Guvernør Peter Nøhr Andersen til klubberne: besøget denne aften handler ikke om sofistikerede handleplaner og beretninger fra storstilede arrangementer rundt om i verden – snarere et forsøg på at afmystificere distriktets arbejde og bringe os i distriktsledelsen på øjenhøjde med aktiviteterne i klubberne. Distriktets eneste berettigelse er at servicere klubberne og bistå i enhver henseende, således at klublivet kan blomstre til glæde for jer medlemmer.
Alle klubber har dog deres egen identitet og kultur som er opbygget gennem mange år. Derfor oplever jeg klubber hvor det sociale samvær vægtes højest eller klubber hvor erhvervsnetværk spiller en større rolle.
I min optik er Rotary dog først og fremmest en service organisation (Service above self), men service er en afledt effekt af det gode klubliv hvor vi kan lide at være sammen og lave aktiviteter sammen – der gavner andre.
Derfor er ingen af de ovennævnte klubkulturer forkerte – bare vi gør noget! Ene kan vi gøre meget, sammen kan vi gøre alt.
Med de bedste Rotary hilsner Peter Nøhr Andersen