
Ved aftenens klubmøde havde vi besøg af Daniel fra Sydbank, hvor han fortalte at man i 2024 havde opgjort den digitale svindel i Danmark til 209 mio. kr., hvor bankerne havde stoppet de 111 mio.kr.
Bankrøverier er fortid – man har ikke haft nogle siden 2020, men der er heller ikke så mange kontanter i bankerne længere.
Forbryderne bruger nu kræfter på at svindle online! – og de tænker i generationer. Ældre mennesker er mere udsatte, men et af vores problemer er, at vi har al for stor tillid til folk, og det udnyttes af de kriminelle.
Ved spørgsmål ud i forsamlingen, om vi er prøvet svindlet kunne alle melde sig, men heldigvis uden held i de fleste tilfælde. Et godt råd er, at man ikke skal føle skam, men være åben om det, så andre ikke falder i samme fælde!
Daniel havde en oversigt over hvor lang tid det tog disse løsninger at nå 3 mio. brugere?

Sådan opstår svindel:
De kriminelle henvender sig bl.a. via Mail, SMS og online beskeder, samt ikke mindst Annoncer og konkurrencer eller telefonopkald – og de udgiver sig for at være autoriteter, fx bank eller politi. Andre kendte virksomheder, fx PostNord, Dao o.a. eller børn eller nære relationer, der i al hast skal bruge et beløb til at indløse noget.


Svindelmetoder:
Frygt og stress: ”Dit kort er blevet misbrugt. Klik her NU for at stoppe betalingen”
Hastværk og tidspres: ”Kun 5 pladser tilbage. Tilmeld dig nu for at få din gevinst”
Autoritet og tillid: ”Hej, det er din bank. Vi har opdaget mistænkelig aktivitet på din konto. Bekræft dit MitID her”
Man skal tænke på, at digitale profiler sætter fodspor og det er eget ansvar, hvilken online profil man har.
Man skelner mellem Investeringssvindel, Kærlighedssvindel og falske netbutikker og konkurrencer
Tak til Daniel for et inspirerende og tankevækkende oplæg
Se desuden den fine præsentation, som Daniel havde med. Og beklager, at der ikke kommer billeder med denne gang- fotografen holdt fri :-)
...
Referent Birgit Mensberg