Aftenens program: Kammeratskabsaften på Liselund
- Vi sang: Jens Vejmand
- Menu: Ovnbagt laks med kartofler og diverse salater
- Rødvinslotteri: Søren Hansen
Frederik Wellendorph havde en hilsen med fra Josie – vores sidste udvekslingsstudent fra Minnesota. Hun har det godt og er nu flyttet på college. Hun kan stadig kommunikere på dansk – og er nu også begyndt at lære norsk.
Kammeraternes 5 min.: John Juul fortalte om et nyt tiltag fra en af Rotarys mærkesager: END POLIO NOW. STARK har doneret flotte store tulipanløg – 10 stk. i en pose – til 100 kr. I 2023 var der kun 12 poliotilfælde i verden, men det er nu steget til 99 i 2024. Det er utrolig vigtigt, at vi fortsætter kampen, til der ikke findes flere tilfælde.
Lidt klubhistorie:
Foreningen til Støtte for Rumænien af 2003 – har I hørt om den? (Forkortet navn: FSR2003)
Ja, nu er denne forening så ophørt med at eksistere. – Og hvad vedkommer det os? Jo vores Rotaryklub har tidligere været rigtig meget involveret i denne forening, der havde som formål at støtte et område i det sydvestlige Rumænien, hvor der var stor fattigdom. Nu er der vist kun ganske få her i lokalet, der kender foreningen. De ekstraordinære problemer med fattigdom opstod efter, at et stort dæmningsprojekt oversvømmede væsentlige landbrugsarealer og samtidig blev nogle lokale miner lukket efter flere alvorlige ulykker. Det efterlod egnens befolkning uden arbejde og dermed i stor fattigdom, - for i Rumænien er der ikke tradition for, at regeringen byder ind med kompensation.
Dette fik en dansk vognmand, Jens Madsen, på gennemrejse i Rumænien øje på for over 22 år siden, og han startede med at stoppe nødhjælp i vognens ledige hjørner, så han kunne hjælpe lidt til på sine fragtture. Det kom han på et tidspunkt i vores klub og fortalte om, og straks var der stemning for et klubprojekt for at støtte Jens Madsens nødhjælp. En forening blev dannet som ramme for bestræbelserne, og der kom godt med medlemmer til, både Rotaryanere og andre, der havde sympati for sagen. På toppen var der vist ca. 200 medlemmer. Gennem alle årene på nær de to sidste, har der siddet Rotaryanere i bestyrelsen og i næsten alle årene også på formandsposten.
Der blev iværksat mange forskellige former for hjælp. Helt jordnært kunne man blive donor og støtte en bestemt familie med et månedligt beløb samt lidt ekstra til jul. Som større ting blev det lokale hospital renoveret med pengehjælp og overskudsmateriel fra danske hospitaler, og ligeså blev den lokale skole sat i stand, bl.a. med overskudsinventar fra Slagelse Gymnasium. En ledig grund ved Donau gav plads til opførelse af 2 feriehuse med lokal arbejdskraft, som bystyret i Dubova kunne udleje og bruge overskuddet til fattighjælp. Indsamlingen til disse huse deltog vi og vores naboklub også i. Klubkasserne, koncertarrangementer og enkeltmedlemmers gode bidrag plus fondsstøtte gjorde alt dette muligt.
For at give egnens unge en god oplevelse, arrangerede klubben her en camp for en flok gymnasieelever, som blev indkvarteret på Gerlev Idrætshøjskole, og i dagene de var her, kom de på udflugter til forskellige seværdigheder i omegnen plus et besøg i København. Da en tandlægeklinik ved Skælskør skulle nedlægges, blev alt inventar pakket sammen og blev til en velfungerende tandklinik i en nabolandsby ved Dubova. På et tidspunkt dukkede der en rumænsk investor op med ideer til en tekstilfabrik, og vi fik skaffet et større antal symaskiner, så der på skolen kunne iværksættes oplæring i maskinsyning, og dermed kunne nogle af de lokale arbejdsløse få en indtjening.
Foreningen arrangerede transporter med lastvogne en eller flere gange om året med alle tænkelige former for hjælp. Ikke mindst Lions fra Suså gav gode bidrag med overskudsvarer fra deres store årlige loppemarked, så de fattige rumænske familier kunne få lidt nyere møbler, porcelæn, cykler, tøj o.s.v.
For at forbedre fremtidsmulighederne i området, fik vi også etableret studiestøtteordninger til de bedst egnede, som enten skulle videre på gymnasiet eller universitetet. Hele tiden var der fokus på hjælp til selvhjælp ud over akut fattighjælp.
Alt dette kunne naturligvis ikke koordineres og overvåges fra Danmark, men der var god, pålidelig hjælp fra den lokale hospitalsdirektør, skolelederparret og ikke mindst deres søn Marian, som på et udvekslingsophold i Danmark havde lært sig ganske godt dansk. Han og præsten tog sammen rundt og uddelte månedspengene til de lokale modtagere, og de holdt samtidig styr på om hjælpen kom de rigtige til gode. Hver gang der blev brugt penge, blev der ført fint regnskab og fotodokumenteret.
For at holde den tætte kontakt og selv se behov og udvikling, tog en mindre delegation fra foreningens bestyrelse hvert år op mod jul til Rumænien med en varevogn eller to for at uddele lokalkøbte julemadvarer og en gave fra de danske støttefamilier. Der blev også holdt møder med vore gode kontakter, og projekterne blev inspiceret. Disse rejser betalte man selv af eget feriebudget.
Lidt efter lidt bedredes situationen for flere og flere familier i Dubovas omegn. Små virksomheder dukkede op og nogle indrettede Bed and Breakfast eller små butikker. Dermed mindskedes behovet for vores forening, og da foreningen samtidig havde vigende medlemstal, blev det besluttet at nedlægge foreningen. Kassebeholdningen blev betroet Marian og præsten, som sammen skulle uddele passende beløb over nogle gange til de efterhånden ret få særdeles fattige.
Det er altid en lidt sær følelse at være med til at nedlægge en forening, hvor der er sket meget godt og interessant, men det er samtidig en god følelse, at det har hjulpet mange et langt stykke til en bedre tilværelse, - og også her har Rotary medvirket meget væsentligt.
- Michael Tønning - 23-10-2025.